Uummannaq

Uummannaq er et interessant sted for mig, dels er det det nordligste sted jeg nogensinde har været samtidig er det et af de steder jeg husker bedst fra mit første besøg i Grønland for 13 år siden. Så det var med stor glæde jeg sagde ja til at tage med til Uummannaq for at lave mad til byens 250 år jubilæum. Da flyet ”desværre” var fyldt Skulle vi sejle derop i en Targa, havets firehjulstrækker et monster af en hurtiggående båd der nærmest flyver os til Uummannaq i fornemt selskab med bl.a. Helsingørs borgmester (Helsingør er venskabsby med Uummannaq) og Ilulissats ditto. Ejeren af targaen ejer bl.a. byens diskotek et turselskab og 2 targaer. Før i tiden ejede han også hotellet hvor jeg en dag for 13 år siden smagte hval for første gang. Sønnen er i øvrigt den lille dreng fra nissebanden og han deler eftersigende glædeligt autografer ud den dag i dag. Vores velkomst komité på havnen består af unge Ellen og gamle Maddak der mest af alt er enige om at være uenige. Vi kører op til hallen hvor festen i morgen skal foregå. Synet der møder os er ikke for de sarte, et typisk beskidt halcafeteria med et enkelt faxe kondi køleskab som eneste kølefacilitet. Ryperne, lammet og rensdyret ligger sammen og bløder i et stor hvid balje. Alt det grønne vi var blevet lovet var ingen steder at finde, gode råd er dyre. Men dette er hele byens fest og det mærker man hurtig og 5 minutter senere står vi i den lokale brugs og prøver at bugserer 2 køleskabe over på pickuppen. Af sted det går bilen er ikke glad i Ellens knap så kyndige hånd.

Næste stop er den lokale spar som vi mere eller mindre ryder for grønt mens en stor flok unge genert kigger på os som var vi nyankommne rockstjerner jeg tør dog godt sige at jeg var mindst ligeså genert mens Simon lod til at nyde opmærksomheden. Efter vi får sat det hele på plads til i morgen slår vi et smut forbi parabolen den lokale for at få en øl, vi går tidligt i seng for at være klar kl. 8 næste morgen hvor vi har en aftale om at få lukket hallen op.

Næste morgen står vi klar kl. 8 men det er der ingen andre der gør, der går hurtigt en time med flere telefonopkald inden Ellen står på sin pind, hun havde bare lige været i kirke, havde ”glemt” alt om vores aftale. Royal Greenland kommer med Rejer og Hellefisk og vi er i gang en time forsinket. Ud på eftermiddagen får vi hjælp af en ældre dame der uden at kny ordner alle vores kartofler og kvan. Vi får også hjælp af en flok af pigerne fra børnehjemmet til at vaske op. Vi serverer forretten efter planen, Vi aftaler derefter med den lettere beduggede(men en af de mindst fulde) toastmaster at han skal komme og sætte hovedretten i gang, det sker aldrig og på et tidspunkt sætter vi det bare selv i gang. Jeg stiller mig ind til gæsterne for at snakke og fylde op alle er næsten overvældende glade for maden og vi storroses gang på gang.

Efter aftensmaden var det tid til underholdningen, Nogen af børnehjemsbørnene ledet af den rigtig dygtige Ron fra Venezuela der har været musiklærer for den nu afdøde Diktator Hugo Chavez har som en del af deres undervisning lært at spille klassiske instrumenter, det gør de så godt at de løfter Titanic til et nyt niveau så her sidder jeg i en for længst nedslidt hal i Uummannaq 400 kilometer nord for polarcirklen og får kuldegysninger over titelsangen til Titanic. Senere på aftenen bliver offentligheden budt indenfor til halbal af den klassiske slags med orgel Ole der klamper på hans keyboard mens der bliver danset Grønlandsk polka rundt i hele hallen. Da festen slutter kl. 3 er jeg ikke sen til at takke ja til en efterfest hos en flok der ikke taler Dansk eller Engelsk men festen og musikkens sprog er jo som bekendt universelt.

Vores targaer afgår først kl. 4 næsten morgen så næste formiddag da vi står op køber vi en engangsgrill lidt mad, ”stjæler” en kasse øl fra hallen og sætter os ned på havnen vi får flere gange selskab af nogen af ungerne fra børnehjemmet der hvileløst render rundt og keder sig. På et tidspunkt kommer 2 meget unge fyre hen med en klirrende pose med øl og smøger, da vi spørger hvor gamle de er svarer de 11 de har stjålet øllene fra deres forældre mens de drikker videre fra gårsdagens fest nede på parabolen. Targaen kommer ved 4 tiden og ved 10 tiden er vi hjemme i storbyen efter en fantastisk tur og noget at tænke over. Jeg vil prøve at forklare hvorfor børnehjemsbørnene i Uummannaq gjorde så stort et indtryk på mig, for første gang i mit liv har jeg haft lyst til at gøre noget for at ændre folks liv til det bedre. Vi snakker om børn der er blevet seksuelt misbrugt af deres fædre og onkler, vi snakker børn der har overværet deres far stikke deres mor ihjel med en kniv. Og endda en enkelt der selv har slået forældrene ihjel i afmagt.

Når man møder børnene er det ret tydeligt at ungerne mangler omsorg og en rigtig faderfigur og der går således ikke mange timer før vi får tillid og er på krammere med flere af pigerne. Børnehjemmet i Uummannaq er for de børn der er opgivet længere nede ad kysten, det ældste barn Ludwig er et godt eksempel på hvor godt et arbejde stedet gør. Ludwig er alenefar til en eftersigende dejlig dreng og arbejder på en af Københavns bedste natklubber.

Filmen Inuk Handler om netop børnehjemmet i Uummannaq og handler om drengen Inuk der bliver sendt til børnehjemmet af myndighederne i Nuuk, her bliver han hjulpet hjem efter at være løbet hjemmefra af en af de lokale fangere. Børnehjemmet får den idé at bruge fangerne som en slags fædre figurer og den dag i dag er flere af fangerne ansat på børnehjemmet.

Skriv et svar