Stopover in Iceland

Mit fly fra Kulusuk til Reykevik bliver desværre 1 døgn forsinket pga dårligt vejr i Grønland, så min allerede korte ferie på Island bliver endnu kortere, men vejret kan ingen gøre noget ved. Jeg har en aftale med biludlejning om at de skal hente mig i lufthavnen da deres kontor egentlig lukker kl 4 og jeg ankommer først med flyet 16.15. Jeg går rundt og leder og en ubehagelig tanke om at bliver brændt af begynder at rumstere i baghovedet, men heldigvis dukker han op og snart står vi på kontoret hvor jeg får udleveret nøglerne til en smadderkasse af en bil, Sadcars er tilsyneladende Islands svar på lej et lig, hvilket prisen IKKE indikerer. Skal som noget af det første have benzin på øsen, da jeg står og skal tanke kommer jeg i tanke om at jeg simpelthen ikke kan huske min pinkode, jeg har stort set ikke brugt den de sidste 5 måneder. Jeg forsøger 3 gange uden held og dermed er kortet låst, jeg forsøger at få dem til at tage imod dollars men det er de ikke meget for selv efter en tur forbi chefen, heldigvis fik jeg ikke tanket før jeg opdagede problemet. Jeg kører videre med uforrettet sag, ud mod solnedgangen. Ved en lille landevejsrestaurant med tilhørende tank af den slags der får en til at tænke på prærien i Usa får jeg lov at veksle 100 Dollars til en sikkert elendig kurs men jeg får fyldt bilen op og har endda penge i overskud til aftensmad.

DSC_0756

DSC_0758

DSC_0759

DSC_0761

DSC_0763

DSC_0765

DSC_0766

DSC_0770

DSC_0776 (1)

Netop som det begynder at blive mørkt ruller jeg ind i byen Sellfoss hvor jeg bruger de fleste af mine resterende penge på at købe pastasalat, en grillkylling og et par boller i et supermarked. Kører mod byen Laugarvatn hvor jeg ved at der ligger en gammel skole der er bygget om til hostel, finder det uden problemer og bliver bedt om at tage skoene af som det første, ikke fordi det er noget problem men ikke den stemning et hostel bør have og som jeg holder meget af det er simpelthen for fint til mig.

Der er ikke meget hostel over stedet der mere minder om et dyrt hotel men gamle antikke møbler og et kæmpe biblotek og en masse museumsragelse rundt omkring. men til 150 kr i et så dyrt land som Island er det value for money. Der er den klassiske snorkende gæst på sovesalen og en japaner der ikke taler et dyt engelsk så alt er jo som det skal være. Går tidligt i seng for at komme tidligt op vækkeuret stiller jeg således til kl 4,30.

DSC_0777

DSC_0873

Da vækkeuret ringer har man jo mest af alt lyst til at vende sig om på den anden side, men jeg ved at eventyret venter når man kommer ud af sin komfortzone, jeg har 40 km at køre for at nå ud til vandfaldet gullfoss som jeg håber at nå inden solopgang, suser igennem mørket og kører samtlige 40 km uden at møde en anden bil, pga den store geyser aktivitet i området stinker der af rådden æg nærmest hele vejen. I Gullfoss er det stadig tusmørke da jeg når frem og jeg har som håbet hele stedet for mig selv. Snuser rundt og tager billeder i tusmørket mens jeg venter på det bliver lyst det er hundekoldt og jeg er flere gange ved at snuble på den isglatte sti i min iver på gode billeder.

The Gullfoss is one of the most spectacular sights on earth. It is one of the natural wonders of the world. The wide White River (Hvítá) rushes southward. About a kilometer above the falls it turns sharply to the left and flows down a wide curved three step “staircase” and then abruptly plunges in two stages (11 m and 21 m) into a crevice 32 m (105 ft) deep. The crevice, about 20 m (60 ft) wide, and 2.5 km in length, is at right angles to the flow of the river. The average of water running down this waterfall is by 100 – 180 m³/s in the summertime and 50 – 110 m³/s in the wintertime. The highest flood measured was 2000 m³/s.

DSC_0780

DSC_0783

DSC_0785

DSC_0799

DSC_0806

DSC_0826

DSC_0844

DSC_0845

DSC_0847

DSC_0856

DSC_0861

DSC_0864

DSC_0875

DSC_0877

DSC_0883

DSC_0885

DSC_0886

DSC_0888

Kører videre til byen Geysir der især er kendt for deres æggehørmene geysere der sprutter lystigt og af og til går i udbrud. Igen var jeg i starten eneste mand på stedet og går egentlig og keder mig da vandet i en af geyserpoolene begynder at bevæge sig skynder mig at sætte kameraet på bænken for at holde det stabilt, når lige at få det indstillet inden en sky af 100 grader varmt væske ryger i vejret, og med den opgående sol bagved giver d et nogen fantastiske billeder og en flot video til samlingen. Falder i snak med en lokal hundelufter der fortæller mig at han så mig komme og at jeg var utrolig heldig at geyseren spruttede så hurtigt og at der til tider hænger turister ud og venter der i flere timer.

DSC_0893

DSC_0896

DSC_0901

DSC_0909

DSC_0911

DSC_0917

DSC_0924

DSC_0927

DSC_0929

DSC_0930

DSC_0934

DSC_0938

DSC_0947

DSC_0951

DSC_0952

DSC_0954

DSC_0957

DSC_0964

Ved middagstid ruller jeg ind i Thingvellir nationalpark hvor turistbusserne nærmest holder i kø indgangen jeg smutter dog hurtigt udenom og har næsten parkens hovedattraktion et imponerende vandfald i alle regnbuens farver for mig selv, følger de markerede stier rundt om klipperne hvis udseende får en til at føle sig som en statisk i en Hobbitten film. Jeg skyder løst med mit Nikon som jeg får alvor er ved at finde ud af at bruge og kvaliteten af både video og stillbilleder er i top. Selve nationalparken er et stort område med en enorm se i midten hvor små bjergveje bugter sig op og ned. kører og kører & kører indtil jeg pludselig holder ved indgangen igen og ser et vejskilt til Reykevik og med 80 km til hovedstaden og 4 timer til jeg skal i den blå lagune kører jeg stille og roligt mod Reykevik. Cirka halvvejs går en grusvej mod et område med et eksotisk klingende navn Hvalfjordur et eventyr jeg ikke mod modstå fristelsen af.
Suser over den plane grusvej, ser flere vandfald og en masse får undervejs inden jeg når et T- kryds hvor der til den ene side står 80 kilometer til Reykevik og 40 til den anden side. vælger den lange rute der går langs fjorden ud til en søvning fiskerlandsby beliggende på en halvø, hvor der går en tunnel tilbage til fastlandet. Imponerende storslået landskab folder sig ud med sorte strande på den ene side og høje fjelde på den anden, til tider kan det være svært at holde øjnene på vejen og på trods af at jeg er særdeles glad for bilen kan jeg nu alligevel godt tage mig selv i at savne min cykel på denne naturskønne ø.

DSC_0968

DSC_0970

DSC_0971

DSC_0976

DSC_0977

DSC_0979

DSC_0984

DSC_0986

DSC_0988

DSC_0995

Klokken 16 ruller jeg ind på den blå Lagunes pakeringsplads og snart har jeg fået udleveret badetøfler,badekåbe og badebukser og står med en kold øl i det varme vand, der er imponerende mange mennesker samlet på et relativt lille område men folk er her for at slappe af og nyde vandet og en drink eller to så stemningen er helt i top som solen langsomt går ned i horisonten. Ved 7 tiden har jeg nået det punkt hvor jeg er nær opløselig og går op af lagunen for at tage billeder og få noget at spise, da jeg kl 8 har bestilt bord på stedets restaurant som en del af pakken. Da jeg kommer ind i restauranten kan de ikke finde mig i systemet og påstår så at mit bord er bestilt til kl 6 hvilket bestemt ikke er tilfældet men jeg bliver budt en øl mens jeg venter, endelig får jeg mit bord og er godt sulten, for indtil nu har jeg hele dagen kun spist en halv pakke kiks og drukket en cola, det pga mit lille problem med visakortet så pengene er små.
Får stukket et menukort i hånden og undrer mig lidt over om der bare et frit valg på alle hylder, men snart finder jeg ud af at min bestilte pakke er value for 4700 islandske kroner på kortet, problemet er bare det at en hovedret i sig selv er 5700 kroner, jeg er selv ude om det da jeg jo bare kunne have læst det med småt da jeg bestilte. Men når de sælger pakken incl et måltid er det forventeligt at man kan få minimum en hovedret og helt billigt var det altså ikke, ender med at bestille en forret og en dessert og går nærmest mere sulten derfra end da jeg kom.

DSC_0998

DSC_0999

DSC_1005

DSC_1009

DSC_1012

DSC_1013

DSC_1014

DSC_1015

 

Skal aflevere bilen ved sadcars kontorer i udkanten af byen keflavik, det er dog lettere sagt end gjort i mørke og med et håndtegnet kort, jeg kører rundt i et boligområde og spejder forgæves efter adressen uden det store held, kører ud fra området og starter forfra og følger nu mit kort mere nøje end ellers, finder til sidst stedet der viser sig at være værkstedet hvor deres skrammelkasser bliver repareret om natten, får afleveret bilen og mekanikeren kører mig i lufthavnen hvor jeg blandt andre unge nærigrøve finder en soveplads for natten, vi bliver alle vækket af vagten klokken 4 om natten da der så småt begyndte at komme passagerer, får tjekket min bagage ind og venter indtil tiden er inde til at stige ombord på flyet og jeg får sovet det meste af vejen.

Skriv et svar