Skagen

Som en tak for hjælpen for at jeg lavede mad til min mors 60 års fødselsdag inviterede hun mig en weekend til Skagen på det fashionable Ruths Hotel hvor kendisser som Oddset Janni og Frederik Fetterlein ynder at komme.

Vi startede weekenden ud med at spise hjemmebragt morgenmad på en rasteplads lidt nord for Aalborg (Fetterlein skulle bare vide) Inden vi besøgte Raabjerg Mile som jeg i mange år har drømt om at besøge. Ankommet til Ruths Hotel bliver vi budt indenfor af receptionisten der på hans yderst feminine måde byder os velkomne og fortæller lidt om stedets historie.

Stedet har en suveræn udsigt over skagens klitter og værelsets B&o anlæg fejler heller ikke noget. Vi tager et smut forbi skagens verdenskendte havn og spiser det der skulle have været et luksusstjerneskud, en af mine laster er at jeg ikke kan få mig selv til at klage, selv på trods af at vi får en åbenlys forkert servering uden det bestilte laks og rejer men jeg er simpelhen for flink når det kommer til at klage, fadøllen er dog god.

Tilbage på Ruths hotel står det hurtig klart jeg har glemt min polotrøje hørbuks samt et sæt sejlersko alligevel ligger vi så længe i wellness afdelingens varme  at rynkestadiet når nye højder, Vi spiser i den kendte kok Michel michauds restaurant på stedet, jeg får kold røget laks med asparges og beurre blanc sauce og oksetatar med salat, mutti spiste fiskesuppe & ostetallerken, Et lækkert måltid, men Ikke et måltid der rykker ved min formodning om at klassisk fransk ikke lige er min stil.

På værelset falder jeg i søvn til en søvndyssende Barcelona kamp.

photo

photo

photo

photo
photo

photo

photo
 

Skriv et svar