Interviews & Artikler

Vi har grebet fat i Thomas Madsen, der er meget tæt på at tage sted jorden rundt på cykel. En rejse der er planlagt til at vare 4 år, men som meget vel kan ende med at blive endnu længere!

Billederne og videoen til sidst i interviewet er fra Thomas andre cykelrejser rundt i Europa og Nordafrika.

Thomas Madsen, jorden rundt 1

Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din tur?

Jeg hedder Thomas er 25 år og uddannet kok, det er dog mine rejser der fylder alt i mit liv og jeg ynder at rejse i bjergrige lande og gerne uden for den normale turistrute og helst på min cykel. Jeg har en ambition om at besøge alle lande i verden og 100 af dem skal være besøgt inden jeg bliver 30.

For tiden bor jeg på Grønland for at tjene penge til at tage på en større tur, ja faktisk planlægger jeg at cykle jorden rundt med start 4 april 2015 i Dubai hvortil jeg har en enkeltbillet til cyklen og mig

Hvorfor har du valgt bryde normen og tage afsted på tur?

Jeg bryder normen fordi jeg drømmer om at finde lykken, i håb om at gøre rejsen til min levevej igennem formidling af historier og billeder fra verden og i håb om at møde mennesker på deres hjemmebane

Det er et ego projekt af største karat, derfor rejser jeg også som udgangspunkt alene, selvom jeg regner med at få selskab af venner og familie undervejs. Men jeg vil være fri til at gå (køre) præcis den vej jeg vil.

Thomas Madsen, jorden rundt 5

Din rute virker ret fastlagt. Hvordan har du valgt netop den rute?

Min rute er langtfra fastlagt, men jeg har forsøgt at lave en rute så den rammer alle verdens største bjergkæder da det vildeste cykling for mig foregår i bjergene. Feks centralasien hvor jeg skal over adskillige bjergpas på +4000 meter. Så her er det vigtigt at ramme et kort sæsonvindue som for mit vedkommende hedder september og oktober hvor den værste varme er væk og det endnu ikke er for koldt, men det er ikke udelukket at jeg overvintre i vest eller østafrika hvis jeg af den ene eller den anden grund bliver forsinket.

I den verden vi lever i er det jo også vigtigt at holde øje med verdens sitationen, langs min rute kommer jeg f.eks igennem Irakisk Kurdistan og Ukraine, steder som jeg i flere år har drømt om at besøge og stadig regner med at besøge hvis områderne bløder lidt op inden jeg når frem.

Læs mere om min rute her http://halftheworldaway.dk/the-idea/.

Er der bestemte ting på ruten du ser særligt meget frem til?

Irans gæstfrihed er noget jeg ser utrolig meget frem til, efterhånden har jeg snakket med rigtig mange langturscyklister om Iran og den famøse gæstfrihed hvor det til tider kan være umuligt at komme fremad for bare venlighed.

Russisk Kaukasus er et område jeg har drømt om at besøge siden jeg for 3 år siden cyklede rundt i Georgien & armeniens smukke bjerge, samtidig er det et område der har det tilfælles med mange af de lande jeg besøger har et blakket ry for krig og kaos, men når man dykker ind under overfladen rummer rigtig meget andet end hvad medierne udstiller. Jeg håber undervejs også at bestige Europas største bjerg Elbrus undervejs med en gruppe mennesker jeg selv vil være med til at udvælge fra mit netværk og invitere med.

Indisk Himalaya hvor jeg vil opsøge nogen af de små lommer af den Tibetanske kultur der efterhånden kun findes i afsiddesliggende bjergdale i over 4000 meters højde hvor huden er blevet til læder og hvor læberne sprækker når man går udenfor. Jeg har længe gerne ville vide mere om buddisme og jeg håber at finde tid til ro og fordybelse i disse egne.

Thomas Madsen, jorden rundt 2

Hvor længe skal du være afsted og hvad er dit budget for turen?

Jeg har siden starten sagt at turen kommer til at vare 4 år, men for mig kan turen ligeså godt vare 3 eller 6 år, det kommer fuldstændig an på hvor længe jeg har lyst og penge til at blive ved. Jeg har et relativt lille budget på 100 kr om dagen, det dækker de daglige behov som mad og overnatning og vand. Derudover er der selvfølgelig reparationer og reservedele af cyklen og mit udstyr som jeg dog undervejs håber at kunne finde sponsorater til. Visum er en anden stor post hvor især Centralasien er en budgetsluger. I Australien satser jeg desuden på at finde et job for at finansere resten af turen op igennem sydamerika.

Hvilken cykel tager du afsted på – og hvorfor har du valgt netop den cykel?

Jeg købte for nogen år siden en Koga Worldtraveller touringbike, for mig var det vigtigst at den er relativt simpelt opbygget sådan at den kan repareres over hele verden og gerne af andre end mig selv da jeg mildest talt er en dårlig mekaniker. Cyklen vejer 16.7 kilo og det var vigtigt at cyklen er robust bygget da jeg hovedsageligt cykler på små bjergveje og biveje væk fra asfalten.

Min cykel er døbt Katie, efter min favoritmusiker Katie Melua fordi det er en stærk kombination af et yndefuldt ydre og et kraftfuldt indre.

Thomas Madsen, jorden rundt 3

Hvad har du ellers taget med af udstyr, ikke mindst cykeludstyr?

Af tasker kører jeg næsten kun Ortlieb der for mig har fordel det er 1 stort rum istedet for at fabrikanten har bestemt fordelingen, dog er min styrtaste en Arkel da Ortieb ikke kan indeholde mit spejlrefleks, derudover har jeg telt, sovepose og kogegrej med fordi elsker at sove i naturen og for at holde bugettet nede.

Jeg har nok mere kameraudstyr med end de fleste da jeg har 3 kameraer med. Et fullframe spejlrefleks, et Fuji x100 og mit GoPro actionkamera, det har jeg fordi det at tage billeder er en kæmpe del af mine rejser og i min familie går man ikke ned på udstyr.

Alt i alt vejer min fuldt oppakkede turcykel omkring 50 kilo med vand og mad til et flere dage.

Træner du inden du tager afsted, så du er i god form til afrejsen?

Jeg træner og er i god form, men cyklen har stået stille i 4 måneder nu da jeg bor på Grønland og kommer nok til det det meste af tiden indtil afgang i April. men cykelformen kommer stille og roligt når man et par uger i træk får 80-100 kilometer i benene.

Thomas Madsen, jorden rundt 4

Hvad har du ellers gjort af forberedelser inden afrejsen?

Jeg har brugt meget tid på at studere sæsontabeller og læst rejseblogs fra nogen af de steder jeg ved mindre om, min hjemmesidewww.halftheworldaway.dk er også noget jeg bruger rigtig meget tid på da jeg intet ved om at lave hjemmesider.

Nu og resten af tiden indtil afgang skal gå med at kontakte medier og søge sponsorator for at eksponere min tur.

Skriv et svar