Eqi

 

På hotellet laver vi hver dag mad til World of greenlands(Wog) tur til det lille Paradis Camp Eqi 6 timers sejlads fra Ilulissat. Her er der eftersigende fred og ro men de tamme ulve vandrer hvileløst rundt mellem træhytterne der er sat op for turisternes skyld.

Jeg er noget groggy da uret ringer 6.00, kom først hjem ved 1 tiden og havde svært ved at sove. Nå men grunden til at vækkeuret ringede på så ukristeligt et tidspunkt var selvfølgelig at jeg havde fået en plads på dagsturen til Eqi for at se den kælvende gletsjer. På kajen møder jeg Valentina fra Litauen bosiddende i Ålborg som jeg uger tilbage havde en sjov aften i byen med. Han havde grejet med til en nat ved indlandsisen, straks bliver jeg misundelig og beslutter hurtigt at det må jeg også prøve en dag, og glæder mig nu endnu mere til at pakken med telt og sovepose ankommer fra Danmark så jeg også kan komme i fjeldet og sove.

Vi falder hurtigt i snak og som alle gode mennesker viser det sig at Valentina er interesseret i turcykling dog har han endnu ikke været på en længere tur, der går hurtigt et par timer med snak og oppakning og spændende destinationer og han bliver mundlam da jeg fortæller om mine fremtidsplaner, men modsat de fleste andre synes han at forstå mange af mine planer. Langsomt bliver båden omgivet af is og slushice for til sidst helt at sætte båden ud. Her ligger vi så 2 km fra en gletsjer der smider store klumper is ned i havet med jævne mellemrum, det ligner ikke at den ligger 2 km væk men luften er så klar at alting ser ud til at ligge lige om hjørnet selv diskoøen ligger på et god dag ikke mange kilometer væk hvis du spørger dine øjne.

”Hvad er det?” spørger en lille dreng sin mor, det lyder som en heftig omgang torden der nærmer sig, men i virkeligheden gletsjeren der smider en ordentlig klump is, små tsunamier rokker båden og gør en dejlig døsig. Vi sætter ved campen størstedelen af for enten at overnatte i en af hytterne eller ved indlandsisen et par timer væk.

På vej tilbage kommer jeg til at sidde ved siden en ældre dame fra Sønderborg der er oppe for at besøge sin nevø der på 14 år er bosat i byen og arbejder som revisor. Hun ser straks min fødselsdagsgave fra mine forældre ”Helt elektrisk rundt” Af Hjalte Tin og Nina Rasmussen. En bog lige efter mit hjerte og at følge sine drømme også selvom de virker umulige og folk ryster på hovedet, om at tage springet og udleve drømmen i stedet for bare at snakke om den.

Vi snakker lidt om at rejse på en ordentlig måde om at have respekt for de lokale, og følge deres regler og skikke, som danskere vel også ønsker at udlændinge gør i Danmark.

Skriv et svar