Drakensberg & limpopo

Enkepicnic ved Blyde river Canyon

Aftenen før har jeg gjort alt klar, så da vækkeuret ringer 5,30 er der om at få læsset bilen og komme afsted, foran os (Kristian chefens højre hånd og jeg) har vi omkring 350km til området hvor vi skal have picnic parat kl 12 til vores 20 gæster fra 65+ rejser. Simpel picnic med lidt kartoffelsalat kød salat, og drikkevarer. Så tidligt på dagen har vi næsten hele vejen for os selv og vi får hurtigt kværnet de første 200 ud af 450 af på motorvejen inden vi drejer fra ved Belfast. Vejen snor sig ind igennem dalen imponerende udsigter på begge sider, vi Holder flere fotostops undervejs, det kan vi slet ikke lade være med. Vi er fremme ved 11 tiden og begynder så småt at stille op inden at gøre det hele klar da vi ikke ved præcis hvad tid de andre kommer. tulrer lidt rundt i området og kigger på stedets turistattraktion der minder om de famøse stenformationer i Utah uden for alvor at blive imponeret (er måske efterhånden lidt svær at imponere ved de klassiske turistattraktioner) Nu om stunder er det mere lokalbefolkningen og vejen der er det egentlig mål for mine rejser og ikke så meget de steder der står i guidebogen.

 

 

DSC_1033

DSC_1034

DSC_1036

DSC_1038

 

Vores 20 gæster kommer ved 12 tiden og kaster sig straks over maden og vinen, de ender dog med at spise langt mindre end forventet og der er masser af rester. Mit største problem som kok er de meget aggressive aber der så snart jeg vender ryggen til ser deres snit til at hapse af maden. En time efter de kom er de på farten igen sådan er det jo når et stramt program skal holdes så er der ikke plads til nøl.

 

Vi får pakket bilen sammen og resten af dagen er nu til fri afbenyttelse. Vi kommer vidt omkring og besøger både Berlin & Lisbon Falls og et besøg ved guds eget vindue bliver det også til, inden vi sidst på eftermiddagen indlogerer os i et lækker hus ved blyde river canyon og får os en aftenøl og tager billeder af solnedgangen. Vi spiser som kun 2 ud af 10 gæster i resortets restaurant hvor jeg især er imponeret over chefkokkens abnorme volume der gør det svært for ham at navigere ind og ud af de smalle døre, han er ganske enkelt en af de største kokke jeg nogensinde har set, når det så er sagt smagte maden ganske udmærket.

 

 

 

DSC_1039

DSC_1040

DSC_1047

DSC_1048

DSC_1049

DSC_1050

 

 


DSC_1051

DSC_1052

DSC_1054

DSC_1055

DSC_1057

DSC_1058

DSC_1060

DSC_1062

DSC_1063

DSC_1067

DSC_1069

DSC_1070

DSC_1071

DSC_1072

DSC_1073

DSC_1076

DSC_1077

DSC_1079

DSC_1081

DSC_1082

DSC_1083

DSC_1085

DSC_1086

DSC_1088

DSC_1090

DSC_1091

DSC_1092

DSC_1094

DSC_1098

DSC_1099

DSC_1100

DSC_1101

DSC_1102

DSC_1109

DSC_1111

DSC_1113

DSC_1114

DSC_1116

DSC_1117

DSC_1121

DSC_1124

 

 

Næste morgen står vi op ved 7 tiden for at gøre over Drakensberg og ind i Limpopo provinsen hvor vi senere på eftermiddagen skal hente 1500L vand ved Falconwood Waters in Tzaanen, først er det dog til til at besøge endnu et vandfald 3 kilometer inde af en stejl skovvej, vi har stedet for os selv men selve vandfaldet Dbegeni Falls er langt fra imponerende især taget i betragtning af hvor svært tilgængeligt stedet var. Anderledes sjovt var det at besøge Giant Baobab, et enormt sjældent hult træ hvor et par gæve afrikanere har bygget en bar inde i selve roden af det enorme træ, desværre og af uvisse årsager har baren lukket og vi har slukøret derfra efter at have glædet os til at drikke en øl inde i et træ.

Ved fire tiden parkerer vi vores limonsine foran Falconwood Waters for at pålæsse de 1500 L kildevand, da chefen ser vores i forvejen godt fyldte bil kigger på en ekstra gang og tror ikke rigtig på projektet vi tager chancen og får fyldt bilen på bedste afrikanermaner så skroget sænker sig adskillige centimeter. Langsomt men sikkert kører vi de sidste 13 km op til Sherwood logde hvor vi har en hytte for natten, øllen vi tidligere blev snydt for får vi nu med udsigt over Drakensberg bjergene der snor sig helt ned til syd for Lesotho omkring 1000 kilometer sydpå.

DSC_1134

DSC_1135

DSC_1136

DSC_1141

DSC_1142

DSC_1145

DSC_1150

DSC_1151

DSC_1152

DSC_1154

DSC_1155

DSC_1156

DSC_1157

DSC_1158

DSC_1160

DSC_1161

DSC_1163

DSC_1164

DSC_1165

DSC_1168

DSC_1169

DSC_1170

DSC_1172

DSC_1173

DSC_1174

Aftenmåltidet var en oplevelse i sig selv, spisestuen i gammel engelsk kolonistil (Læs: virkelig grimt) udgjorde kulissen og vores tjener der også fungerede som kok var lettere forvirret men virkelig sød og venlig, han præsterede at glemme hvad vi skulle have at drikke på trods af at vi var de eneste to spisende, men så længe stemningen er god er alting godt. Aberne klatrer rundt i trænerne og eksotiske insekter giver en infernalsk og eksotisk larm.

Næste morgen kører vi de 380 kilometer hjem og på 3 dage har vi rundet 1100 kilometer.

 

 

Skriv et svar