Cape Town

Minedrift i Kimberley

En lille tur på små 4000 km i bil de næste 8 dage venter os, Kristian min kollega og jeg, til Cape town & retur i en Vw golf. Første stop efter godt 500 kilometer er byen kimberley et af de store steder i Sydafrika for diamantminedrift, det er stegende hedt da vi når kimberley lidt før middag, Vi starter med at se det 400 meter dybe krater der engang for godt 150 år siden blev bygget ved håndkraft af sorte slaver, idag er godt 300 meter fyldt op med turkistgrønt vand og det kan være svært helt at forstå opfanget af det enorme arbejde der blev lagt i minen i dens storhedstid. Inden vi kommer ned i selve mineskakterne ser vi en film om hvordan minen opstod krigen og krigen mellem de 2 diamantbosser der hver især ledte efter den største dusør, filmen slår også modsat det meste af Sydafrika et slag for bigbang teorien og hvorfor diamanter opstod, i total modsætning til resten af Sydafrika der gør meget ud af at være kristne og du kan nærmest ikke tage en bus uden at skulle høre på kristent propaganda. Mineskakten får vi kun se i et meget lille omgang og efter 50 meter under jorden er vi igen i den friske luft, så frisk som den nu kan være i 30 grader, vi Spiser frokost i byen der kunstigt er stillet op som var vi stadig i 1850’erne, men da en bil ruller rundt i gaderne ødelægger det lidt illusionen om at være tilbage i tiden, og på pubben vi spiser viser de lystigt Sydafrika spille cricketlandskamp mod Vestindien og en guitardude spiller Bruno Mars ude i gården. Vi bliver indlogeret på det knap så chamerende hotel ved siden af byens Casino, Flamengo Casino, opkaldt efter de 4000 flamengoer man kan se i søen bagved på visse tider af året. Meget lige dele foragt og skepsis går vi på stedets eneste restaurant for at spise aftensmad, ovre på Casinoet naturligvis. Men inden vi når så langt skal vi igennem og scanning for at se om vi bærer våben, vores tasker skal vi aflevere i garderoben hvor garderobefyren har et stort problem, nemlig at han kun har 1 skab tilbage, foreslår at vi bare kan dele det, men det er ikke et tilbud han synes at tage imod, efter at have efterprøvet samtlige rum i skabet kommer han på den smarte idé at vi da bare han dele skabet og snart efter sidder vi med menukortet i hånden til lyden at enarmende tyveknægte der bestyres af ældre damer, kinesere og turister i sandaler og bøllehat. Bestiller pasta en ting der ikke er populært hjemme på arbejdet hvor Italienske djævleføde er bandlyst fra enhvert måltid. Omtrent 45 minutter senere kommer vores tjener tilbage og fortæller at der er ekstra ventetid på maden fordi grøntsagerne skal skrælles og skæres ud først, fint nok har ikke travlt, men kun 2 minutter efter kommer en portion pasta som jeg sjældent har set den, dyb tallerken toppet op og et helt hvidløgsfluté til, havde jeg været på cyklen havde jeg jublet men 500 kilometer i bil kræver ikke mange kalorier. Mæt som sjældent falder jeg stort set i søvn da jeg rammer hovedpuden.

DSC_2692

DSC_2694

DSC_2698

DSC_2700

DSC_2701

DSC_2703

DSC_2704

DSC_2706

DSC_2708

DSC_2714

DSC_2717

DSC_2718

DSC_2720

DSC_2726

DSC_2733

 

 

Stellenbosch

Vi er tidligt oppe næste morgen, for med næsten 1000 kilometer til Stellenbosch en lille viser det sig hyggelig universitetsby kun 50 kilometer fra Cape town er det med at få kørt nogen kilometer inden solen varmer landet op. Klokken er derfor ikke mere end 5 da vi atter sidder i bilen, Selve køreturen går gennem goldt og tør man sige kedelig Karoo landskab i udkanten af Kalahariørkenen der strækker sig over adskillige tusinde kilometer op til Namibia og Botswana. Er fremme ved 4 tiden ved Rozendal Auberge der skal det vise sig, stort set udlukkende er besat af danskere. Vi smutter ind til Stellenbosch væk fra grisefest på Mallorca og finder en lille hyggelig studiebeværtning med billig øl og god musik. Ude af træning i øldrikning er jeg småfuld efter 1 øl.

Dag 2 i Stellenbosch tager vi ud og besøger et par vinslotte hvor det første udmærker sig ved at være farverig og med masser af blomster besøger vi nummer to for at spise frokost et sted vi har fået anbefalet. Regnen har det meste af dagen truet og vi når lige at komme ind i frokoststuen inden sluserne åbner op. Buffetten er spækket med lækre ting og hvidvinen er god og kold, hvad mere kan man ønske sig? Om eftermiddagen går vi rundt i Stellenbosch, og om aftenen forsøger jeg uden held at livestreame et Foredrag af Erik B Jørgensen på en dansk friluftsside, desværre er der koks i deres teknik. Stellenbosch er uden tvivl den hyggeligste by jeg endnu har været i i Sydafrika og kunne ligeså godt være en mindre spansk provinsby i dens arkitektur og ungdommelige stemning, selfølgelig fra byens universiteter.
DSC_2734

DSC_2736

DSC_2738

DSC_2739

DSC_2742

Cape Agulhas

Vi har godt 200 kilometer til Sydafrikas sydligste punkt Agulhas, de fleste tager det falske og kun det vestligste punkt Kap det gode håb nær Cape Town, men som geografinørd var det mig magtpåliggende at besøge det virkelig sydligste punkt og her hvor det indiske ocean møder Atlanterhavet. Vi kører igennem kornmarker og småbakker derud, byen Agulhas minder på mange måneder om et velfriseret sommerhus områder et tilfældig sted i Danmark med lidt for mange tyskere. For de lidt mindre dovne er der pakering ved fyrtårnet 1.5 kilometer fra selve punktet, herfra går der en gangsti ud til punktet hvor bølgerne slår imod hinanden, for de dovne kan du komme så tæt på som hundrede meter med bilen og det er den løsning de fleste vælger, man skulle jo nødig have motion. Vi får taget de obligatoriske billeder og jeg sidder lidt og filosoferer over livet ude på stenene væk fra turister og andre mennesker. 200 flotte men begivenhedsløse kilometer senere checker vi ind på vores hjem de næste 4 dage, Hotel Protea med udsigt over havnen i Cape town hvis du altså går ud på altanen og står på tæer. Ved 6 tiden henter vi min afløser som kok Nicklas der er fløjet direkte ind fra Aalborg og altså starter tiden i Sydafrika ud med en tur til Cape Town.

Vi tager ned på waterfronten og kigger efter et sted at spise aftensmad, valget falder på en fiskerestaurant, hvad ellers skal man spise når man er på storbyferie i havet? Kortene er af de store fimsede plastikslags og i et kort uopmærksomt øjeblik tager en vind kortet og sender det i retning af den fadøl der netop er sat foran mig og vælter den til stor morskab for de omkringliggende selskaber der tydeligt tror der er at gøre med en fuldepind, men pineligt ædru bestiller jeg en afløser for den fadøl der nu ligger svøbet ind i duen på bordet. På Bordet kommer også min fisk og den smagte og føltes som om den først var kogt i mikroovnen og bagefter stegt død i ønskebrønden, dertil en smagsløs kartoffelmos og en sauce jeg ikke kunne bestemme mig for hvad smagte af, så meget for turistmagneten Water front i Cape town.
DSC_2751

DSC_2752

DSC_2760

DSC_2764

Cape town

Dagens program heldagstur omkring halvøen hvor bl.a det vesligste sydligste punkt kap det gode håb ligger, Cape Town ligger i en bugt og for at komme væk fra bugten skal du over højderyggen og ud på halvøen, vejen snor sig op og ned ad skrænten og motionscyklister en massé sætter livet på spil for dårligt kørende turister i lejevogne der stadig ikke helt har lært venstrekørsel. Første stop en bådtur ud og se sæler på Seal Island, båden går fra Boulders bay en lille hyggelig havn hvor afrikanske sælgere endnu er igang med at sætte boderne op, klokken er også kun lidt over 8 og med første afgang 8,45 er der masser af tid til at gå rundt og tage billeder. Langsomt bliver havnen fyldt op med turister og Japanesere ad libitum. For mig er det ofte højdepunket at overvære japanesernes ihærdige forsøg for at få det bedste billede med deres utrolig store og dyre udstyr.

Storslået udsigter nærmest hele formiddagen ud langs vandet, hele tiden har man lyst til at stoppe op og tage billeder men ofte er vejen så smal at det er umuligt. Ved middagstid betaler vi entré ind til nationalparken og snart er vi stillet op i køen for at få det obligatoriske billede ved Kap det gode håb, en lille bjergsti går op langs højderyggen til et udsigtpunkt højt hævet over havet. Som jeg nu engang er kan jeg ikke lade være med at tage en lille klatretur op ad de stejle skråninger, og som lemminger følger de andre med og snart er vi på et lille offroad eventyr mod toppen. Når med min lange ben toppen før de andre og tager billeder på toppen af deres klatreforsøg, op kommer vi allesammen og videre mod Simons town hvor der skulle være en lille Pingvin koloni, gør dog store øjne da jeg ser stedet der er plastret til mig rige Sydafrikanske familier der ligger der hvor JEG skulle tage fede billeder af pingvinerne, skuffende selvom vi ser et par pingviner undervejs på vores tur langs vandet.
DSC_2765

DSC_2766

DSC_2767

DSC_2773

DSC_2775

DSC_2781

DSC_2784

DSC_2785

DSC_2788

DSC_2791

DSC_2793

DSC_2796

DSC_2806

DSC_2812

DSC_2815

DSC_2819

DSC_2826

Tablemountain Nationalpark

Højdepunket for min tur til Cape town er uden tvivl vandreturen vi havde rundt i Table mountain nationalpark, for en start tager vi kabelbanen op sammen med alle de andre, men hvor de fleste drejer til højre drejer vi til venstre og snart har vi hele parken for os selv. Parken ligger noget højere end resten af byen og temperaturen er faldet markant, jeg nyder kulden og er i mit es heroppe i bjergluften hvor jeg har langt mere energi end nede i byen, Benene er i topform de hjuler igennem nok lidt for hurtigt til ihvertfald den ene af mine medrejsendes smag, jeg er ligeglad. Tågen ligger som en tung dyne over bjerget og det giver fantastiske billeder. Jeg kan få øje på Waterfronten, stadionet hvor vm i 2010 blev spillet på og flere andre af Cape towns varemærker. Adskillige hårnålesving ad sten der ser ud til at være kastet som gud ville kaste terninger og ømme lægmuskler senere er vi tilbage i den trykkende varme og sætter kursen ud mod havet hvorfra endnu et ikonisk billede af Cape Town er taget, Kite surferne har overtaget stranden og vinden er perfekt og kraftigt til surferne. En lille Hyggelig strandbar med mexicansk mad udgør frokosten og vi bliver serviceret af Surferduden Dondo ( Tror jeg helt sikkert han hed) Typen med kvindetække og langt hår.  På hotellet er det blevet tid til at prøve stedets iskolde pool, den er lad mig sige frisk som et Grønlandsk vinterbad.

Som i de fleste Europæiske storbyer kan du her i Cape Town også komme på havnerundfart, og selvom den kun var omtrent 30 minutter lang gjorde prisen på 20 kr turen det værd og det er jo altid dejligt at komme ud og sejle.

Vi støder ind i et sted hvor de har noget der hedder en Suicideburger en ordenlig basse på 3×200 gram bøf, spejlæg løgringe og knap så meget grøn, og med navnet bliver vi simpelthen nødt til at prøve sådan en basse. De har en udfordring om man kan spise den på 10 minutter, vi takker dog alle nej til udfordringen i håb om rent faktisk at nyde måltidet, og godt smagte burgeren, ihvertfald den første halvdel, men så let giver man ikke op naturligvis og jeg kæmper mig igennem, jeg er dog igennem natten vågen adskillige gange med hedeslag og kvalme.
DSC_2831

DSC_2833

DSC_2835

DSC_2837

DSC_2840

DSC_2846

DSC_2847

DSC_2850

DSC_2852

DSC_2853

DSC_2855

DSC_2857

DSC_2858

DSC_2859

DSC_2860

DSC_2867

DSC_2869

DSC_2871

DSC_2873

DSC_2874

 

Karoonationalpark & Hjemturen

Hjemturen på godt og vel 1600 kilometer er heldigvis delt op i 2 etaper og første etaper går 500 km op til Karoonationalpark der huser Kudo. Zebra, springbuk, strudser og flere andre af de mindre farlige dyr dog er der i 2010 sat 6 løver ud. Vi ser lidt af hvert på vores 3 timers safari inden vi går tidligt i seng, klokken er kun 4,30 da vækkeuret kvækker sin skrækkelige lyd. De 1000 kilometer hjem til Pretoria bliver kørt i selskab med dagbog og medlemsbladet for de berejstes klub.
DSC_2878

DSC_2887

DSC_2892

DSC_2897

Skriv et svar