Begyndelsen

De smilende stewardesser fra Air Greenland fly fra København til Sønderstrømfjord byder velkommen, velkommen til min virkeliggørelse af en af mine store drømme at bo og arbejde på Grønland. En drøm jeg har forsøgt realiseret gennem snart 2 år og nu snart er virkelighed. Jeg skal i 5 måneder bo i Ilulissat, og arbejde på Hotel Arctic et af Grønlands førende hoteller.
I Ilulissat lufthavn bliver jeg taget imod af en rødhåret gut ved navn Frederik, han er en af Arctics chauffører og mit første positive møde med stedet, han kører mig til hotellet hvor jeg møder sous chefen Simon en ung fyr der er et par år ældre end mig. 2 af de andre kokke er ude på havet og lave mad til Nato og Prins Joackim og jeg aftaler at komme igen et par timer senere. Jeg bliver kørt til mit nye hjem i den anden ende af byen et typisk blåmalet grønlandsk hus hvor jeg skal bo med Judithe & Henrik hhv. Tjener & kokkeelev.
En af byens store turistattraktioner er vandreturen ud mod is fjorden og en gammel boplads, der er desværre lavet gangsti hele vejen derud, og det tager lidt af det magiske ved stedet der ellers er storslået, efter is fjorden kan du forsætte 7 km videre ud i naturen og gå i en halvbue om byen. Møder på halvvejen 2 Japanere jeg også mødte i flyet på vej hertil vi spiser frokost sammen i naturen og går hver sin vej igen.
Jeg starter på mit nye arbejde om fredagen, Køkkenet er 5 gange så stort som det jeg er vant til, så det er temmelig forvirrende og bare det at skulle finde ting fryseren er en udfordring i sig selv. Årets første Barbecue er allerede på anden dagen, Grillen bliver tændt op og buffeten bliver anrettet stort på hotellets terrasse med førsteklasses udsigt over vandet.

Skriv et svar