Bajere, svin & guns

Min køkkenchef Jeppe spurgte en af de første dage om jeg kan lide våben, Ikke rigtig svarer jeg. ”Det skal du nok komme til for på søndag tager vi ud med Jens Ole og skyder isbjørne, drikker øl og spiser svineskank”
Søndag formiddag mødes vi på hotellet hvor de andre kommer gående med hver deres riffel over skulderen som var det det mest naturlige i verden. Jens Ole er fra Grønland og er nok den der elsker våben mest af alle på denne tur, normalt er de pakket væk i bunden af skibet når han sejler med turister. Men denne søndag er han på havet for at lege. Med på turen er også Hannah der arbejder som guide og Anders der flyver turister, Gert & Gösta kokke samt Jeppe.
Første punkt på dagens menu er indskydningen af Göstas nye kikkertsigte han har købt på tankstationen for 600 kr. Riflen gav han i øvrigt 3000 for, det er dog eftersigende bedste at have en lokal med hvis man gerne vil købe et stykke legetøj.
Jeg kunne forstille mig at det hjælper med en god portion ekspertise som skipper at manøvrer blandt de mange tusinde isbjerge der stikker op af havet, men Jens Ole klarer sagen som var det barnemad og fyrer samtidig den ene halvgrove joke efter den anden af. Efter en times tid er det blevet tid til at finde skydevåbnene, Der bliver joket med at der på båden er flere skydevåben end der er mennesker og det viser sig hurtig at det er tilfældet.
De små rifler de andre havde med er intet mod de 2 shot guns Jens Ole pludselig hiver op fra kælderrummet, hvis man i forvejen ikke havde mild tinnitus efter alt det skyderi fik man det i hvert fald af den ene shotgun. Det er blevet tid til den medbragte frokost der bliver varmet på skibets gasbrænder, en skippergryde om man vil, med alt det gode fra svinet. Dertil Jeppes medbragte bobler alt det mens isbjergene omkring os kælvede og båden flød hvileløst rundt. Engang imellem blev stilheden afbrudt af en jolle der stille kommer tøffende forbi.
Netop som man tror at det ikke bliver vildere hiver sømanden endnu en riffel op fra dybet denne gang en riffel med lyddæmper og cirka dobbelt så lang som de andre eller sådan føltes det i hvert fald at have i hånden.
Turen tilbage mod Ilulissat nydes med en kold pilsner i hånden og et imponerende skue mod byen.

 

Skriv et svar