Srinagar – Leh Highway Nr 1

Print

Min rute den naeste uges tid Srinagar – Leh

dag  1

Er paa cyklen over middag, de forste 20 kilometer cykler jeg langs bredden af Lake Dal, folk dytter som sindsyge, de er jo bare saadan det er her i Indien, men det er lige til at faa tinitus af og det udgor den storste slange i paradis som jeg cykler her i Shorts og tshirt op mod de enorme Himalaya bjerge der tordner sig op i horisonten, drejer til hojre i et t-kryds da Lake dal forsvinder og det gar straks opad, pulsen er i vejret kan godt maerke det er 3 uger siden jeg har siddet paa cyklen sidst, spiser aftensmad i en lille by uden navn, og snart kommer byens drengebande hen for at se hvem der pisser paa deres territorie, de er ikke specielt venlige men ikke aggresive eller noget, bare ikke venlige, jeg ber dem om at lade vare med at pille ved min cykel der star parkeret opad muren ved restauranten jeg spiser paa, for 10 kroner spiser jeg ris med linser og drikker en sprite, helt fornuftige priser de har her i Indien indtil videre, Kober lidt vand til aftenen og natten, og cykler videre en times tid, inden jeg slar lejr lige ved en nedlagt Moske, fortryder straks da jeg har faaet slaaet teltet op, er snart den store attraktion for en 8-10 born i forskellig alder, den lidt engelsk og det er meget hyggeligt den forste halve time, men da de bliver siddende og kigger paa jeg borste taender bliver jeg en anelse traet, langt om laenge kommer der en voksen og smider dem vaek, endelig kan jeg laese lidt og sove, det har varet en halvhard forstecykeldag her op i knap 2200 meters hojde, det begynder at smadryppe paa teltdugen og jeg bliver irriteret da en lille stemme forsagt siger hello hello, men abner alligvel doren ud og i regnen star en lille pige med en varm majskolbe varmet over baalet og giver den til mig med det storste smil, der lover jeg mig selv at jeg skal vare mere tolerent overfor born.

DSC_3973

dag 2

jeg ved jeg har en haard dag foran mig, jeg skal over et pas i 3800 meter Zoji la hedder det og er beromt og berygtet for dens elendige stand hvoraf det sidste stykke hovedsageligt betaar af sand og sten, naar efter et par timer Sonamarg en af de storre byer jeg kommer ind i de naeste 400 kilometer, men stor er maske saa meget sagt, der er dog hvad en sulten cyklist skal bruge nemlig mad og vand og gerne en stol at sidde paa, selvom jeg da er glad for mit picnictaeppe. Efter Sonamarg bliver vejen langtsomt men sikkert darligere og darligere, flere lastbiler sidder fast i det blode underlag, alle de elendige chaufforer der korer alt for taet paa mig sidder nu fast og jeg slider mig forbi paa cyklen, og af maendende glor lidt da den cyklist de cyklede forbi for en time siden nu triller forbi. Jeg er flere gange af og traekke fordi forhjulet simpelthen gider rundt paa stenene, langsomt men sikkert naar jeg toppen af Zoji la efter 8 timer i sadlen, der er koligt paa toppen da jeg sidder og faar en omelet med chips paa toppen, den eneste valgmulighed jeg har. Jeg saetter teltet op her i 3800 meters hojde hvilket er ny rekord for mig, sidder og laeser da en hyrde kommer hen og saetter sig, han siger ikke noget men jeg kan se han er interesseret i hvad jeg laver, jeg tror ikke han har noget sprog for ihvertfald siger han intet de 2 timer han sidder ved min side og ryger smoger og spiser peanuts, da det er ved at vare morkt vinker han farvel og gar hjem med sin lille fareflok, et hyggeligt lille mode hvor de ligegyldige sporgsmal som saa ofte bliver stillet ikke blev stillet.

DSC_3974 DSC_3975 DSC_3981 DSC_3982 DSC_3983 DSC_3986 DSC_3988

dag 3-5

Det er tydeligt at religionen er ved at skife fra Islam til Buddisme jo laengere ind i Ladakh jeg kommer, vaek er Moskeerne og skonsangen klokken tidligt om morgenen, bedeflagende blafrer nu i vinden og de buddistiske klostre ses nu i flere af de smaa byer jeg cykler igennem, jeg fornemmer ogsaa en forandring i de mennesker jeg moder, folk er flinkere og mere abne og nysgerrige ikke bare paa hvor meget min cykel har kostet men ogsaa om hvorfor jeg har valgt at sige mit job op og tage paa denne rejse, det er ikke nogen Hemmelighed at jeg er meget glad for muslimer i ved dem der vi ikke maa lide i Danmark, men der er stor forskel paa Kashmir Muslimer og dem jeg f.eks har modt i Iran, de er ganske enkelt mere fikseret paa den gode handel og snyde os rige Hvide som jo i deres ojne er omvandrende haeveautomater.

Paa papiret har jeg en nem dag foran mig som i kan se paa ruten, det gaar jo nedad hele dagen, men det gaar aldrig som praesten praediker det gar opad og nedad hele dagen og vejen er ikke svaert bedre paa den anden side af passet, jeg kaemper i sadlen idag, men sidst paa eftermiddagen naar jeg Kargil, jeg fornemmer en velkendt rumlen og maven og skynder mig at finde det forste og bedste sted jeg kan komme paa toilettet, netop toiletbesog kommer ikke altid lige belejligt og er klart bagsiden af medaljen ved at befinde sig paa cyklen det meste af dagen, jeg beslutter at tage en fridag, de naeste dage er ikke vard at snakke om da de hovedsageligt foregar i sengen og paa toilettet.

 

Dag 6

Cykler fra Kargil med fornyet energi, hvilket der ogsaa var brug for det gaar opad fra starten af dagen, stejlt opad til et militart checkpoint hvor adskillige 30 lastbiler vil jeg tro fyldt med soldater korte forbi mig paa rad og raekke, de fleste tung udrustet skulle man tro de var paa vej i krig. Moder 2 spanske fra baskerlandet cyklister i modsat retning, det bliver en kort samtale da de maske forsta 10 engelske gloser, forstar dog paa dem at vejen forude er elendig men bliver bedre om 30 kilometer, ja tak jeg kan overraskende godt lide at cykle paa darlige veje det er som meditation for mig, isaer hvis min ipod spiller noget ordenligt musik hvilket kniber en snart 6 maaneder paa vejen med det samme musik. Endnu et pas i 3800 meter Namika La venter forude, det er ikke i narheden af at vare ligesaa udfordrende som Zojila da vejen hele vejen op er af fineste karat, paa toppen er det paa med jakken inden jeg kaster mig ud i en genial nedkorsel, jeg havde egentlig overvejet at sove paa toppen, men eksperter advaerer imod at sove for hojt iforhold til Akklimatisering naar du er i Hojderne.

Cykler igennem et maneagtig landskab, der er stort set ikke en bil paa vejen, hvilket saa er forste gang her i Himalaya, vejret er perfekt og solen er paa vej ned da jeg finder endnu en formiddabel campingmulighed, kigger paa uret, det er lidt tidligt, men jeg har en god bog saa fristelsen er svar at modsta, fristelser er det det eneste jeg ikke kan modstaa, har selskab af en lille hyrdehund hele natten, men heldigvis ingen hyrde.

 

Dag 7

Ny dag nyt pas, hver dag er en endnu storre udfordring end den sidste her i Himalaya, idag hedder udfordringen Fotu La som i kan se paa kortet, fra 3200 op i knap 4200 meter paa under 20 kilometer startende fra morgenstunden, Det ene harnalesving aeder det andet, egentlig er det ikke specielt haardt naar bare man tager det stille og roligt, men vaelger man bare i 2 minutter at forcere i den her hojde kommer vejrtraekningen ud af kontrol, saa det tager mig knap 3.5 time at komme paa toppen af Fotu La, der er ikke saa blasende som paa sidste top saa har mere tid til at nyde sejrens sodme og den smukkeste udsigt Himalaya endnu har at byde paa, endnu en genial nedkorsel ned til byen Lamayuru der ligger som hugget ind i klipperne, fornemmer staerkt den Buddistiske tro her i byen hvor der lugter af rogelse og folk render rundt med deres markelige instrumenter i handen og drejer dem rundt paa livet los som galt det deres liv eller reinkarnation om man vil, Der er en god vibe her i byen sa over en omgang nudler beslutter jeg at holde tidlig fyraften, uh dette frie rejseliv behager mig for tiden, det er nok det allerbedste cykling jeg overhovedet har haft her de forste 5.5 maned.

 

Paa restauranten moder jeg franske Phillp der paa trods af lidt skraentende engelsk udgor det for godt selskab resten af dagen, dagen gar med gaatur i templerne rejsesnak og en masse te. Phillp har selv cyklet fra Frankring til Istanbul og vandrer nu rundt i Himalaya til vinteren stopper ham, Tager en nat paa byens guesthouse hvor mutti staar i kokkenet og kokkerer Tomo, Tibetanske dumblings nok det bedste maltid jeg har faaet her i Indien, men Dumblings er ogsaa en af kokkens favoritspise saa ikke saa underligt, Efter en hel dag udendors falder vi omkuld allerede ved 8 tiden, men da har det ogsaa varet morkt et par timer efterhanden.

 

                                                    8

Leger lidt med tanken om at naa resten af vejen til Leh idag, jeg har cirka 120 kilometer, normalt ville det ikke vare noget problem men med to toppe paa 3500 meter pr styk skal det nok blive en udfordring, idag er jeg villig til at tage den udfordring, spiser Chowmein (nudler) med Phillip og suser ned gennem slugten udenfor Lamayura, de forste 2 timer har jeg kort 55 kilometer, optimisten stiger jeg kan jeg kan. naermer mig den forste stigning og det gar forbandede langsomt, der blaeser en let modvind noget som for os cyklister ingen mening giver overhovedet, den lille knold tager 2 timer at overkomme, humoret svigter, men ikke noget en omgang de sorte spejdere paa podcast ikke kan klare, som altid en fornojelse at hore paa Anders og Anders.

Anden knold er ligesa hard som den forste, det jeg i virkeligheden traenger til er et par hviledage i Leh, taenk paa et godt maltid taenk paa et varmt bad, taenk paa en seng at sove i bliver mantraet som jeg kaemper mig op ad det sidste bjerg med solle 5/6 km/T er sur paa lastbilerne der er saa gamle jeg faar deres sorte os lige i ansigtigt, det gor det jo forfanden endnu svarere at traekke vejret, efter hvad der synes som en evig kamp naar jeg toppen klokken to, og har godt 25 kilometer til Leh hvilket i min Tilstand er en del.

Nar udkanten af Leh velvidende at en sidste heftig bakke op mod selve byen er forude, en heftig trafikkeret vej stiger og stiger inden jeg star ved at t-kryds intet fortaeller mig hvor jeg skal hen og jeg har ikke mere strom paa min gps, jeg vaelger en vej og krydser fingre for at det er den rigtige, bingo det er den rigtig, en lang ensporet vej stadig javnt stejl, jeg er pisse frusteret sulten og traet, den midterste fingre ryger kortvarigt i vejret dag en bil bagfra paatraenger trykker hornet i bund for at jeg skal flytte mig, jeg er ligeglad paa det tidspunkt, jeg flytter mig naeste  gang det er muligt, Til Sidst finder jeg en guesthouse til 20 kroner for en nat og vandet er nogenlunde varmt, saa godt som det kan blive her i Indien taenker jeg.

 

 

Comments are closed.