Indien // Srinagar

Efter 3 uger I Thailand er det nu blevet tid til rigtig eventyr I Indisk Himalaya, saa en tidlig morgen finder jeg mig selv paa vej til Bangkok lufthavn I en alt for dyr taxi, forst paa vej mod Dehli og siden Srinagar ikke langt fra Pakistans Graense. Men forst har jeg en enkelt overnatning I Dehli, jeg har stadig ikke noget visakort saa forste mission I denne kolos af en storby er at finde et sted der vil lade mig haeve penge paa mit bare ansigt og mit pas naturligvis praecis som jeg flere gange har gjort I Thailand, finder en Taxi I lufthavnen der indvilliger I min lille mission, I Banken er bankmanden ikke helt med paa min ide og ligner mest af alt et stort sporgsmaalstegn, gode raad er dyre for ligenu staar jeg I en by med 16 millioner indbyggere uden en krone paa lommen, men er der en ting rejselivet har laert mig, er det at hjaelpen altid er lige der hvor man har brug for den, bagved mig i koen staar indiske lukas og har overhort min desperate samtale med bankmanden, han tilbyder at jeg da bare kan laane pengene af ham og betale hans familie oppe i Srinagar naar jeg har faaet penge igennem terroristbanken(Western Union) takker mange gange og lover ham at bo i familiens guesthouse i Srinagar. han ordner ogsaa en overnatning for mig i Delhi samt transport til lufthavnen imorgen tidlig. Gaar en tur i Delhi om aftenenen men heden er intens, dyttene i trafikken er konstante og opmaerksomheden omkring min person er opslidende, tror ikke der er en anden hvid i miles omkreds her i udkanten af Delhi, spiser en hurtig omgang aftensmad og smutter tilbage til varelset hvor Aircon arbejder paa hojtryk og ingen forstyrrer mig, falder i sovn til lyden af Amazing spiderman paa fjernsynet

Er i god tid naeste morgen, man ved aldrig om der er problemer med at tjekke ind i lufthavnen, hvad jeg ikke ved paa det tidspunkt er at cyklen star i customtjekket i Delhi, lykkeligt uvidende gaar jeg gennem securitytjek og ombord paa flyet der med en enkelt mellemlanding i Jammu tager mig til Kashmirstaten der er det mest militariserede omrade i verden, med 700,000 udstationerede soldater, jeg venter og venter ved baggagebaandet men lige lidt hjaelper det, da jeg efterhanden erfarer at hverken cyklen eller mine tasker er med flyet, kvinden i skranken er sur og iskold, ifolge hende er det min egen skyld at cyklen star i Delhi da jeg jo burde vide at der intet customtjek er i Srinagar paa trods af navnet der lyder Srinagar International airport, og her i Indien foregar tingene ikke som i Europa, det er derfor en laengere rejse jeg kommer ud paa de folgende dage for at faa mine ting tilbage. der bliver ringet lidt frem og tilbage mellem Srinagar og Delhi fatter intet af hvad der foregar og kvinden har mere travlt med at drikke te og laegge makeup paa hendes gamle ansigt end rent faktisk at gore hvad hun er betalt for nemlig at hjaelpe mig, i sidste ende faar jeg besked paa at sende Boardingpass baggagesedler og skanne mit visa og pasfoto, isdronningen bag skranken er til ingen nytte saa tager til takke med det og smutter ud til min taxa der venter paa at kore mig tomhaendet til den Husbad jeg de naeste par dage bor paa midt i Dal lake/Srinagar/Kashmir/Indien.

Straks jeg kommer til husbaden far jeg stillet en omgang dahl(linser) og ris frem paa gulvet hvor maden her i landet indtages og gerne med fingrene, de stiller enormt mange sporgsmal, men cyklen rumsterer i hovedet og jeg er lettere ukoncenteret over aftensmaden, faar dog sendt papirerne afsted og haaber paa det bedste. det er dog lordag aften og eftersom sondag er fridag ser jeg heller ikke cyklen naeste dag.

Mandag morgen ringer jeg til kontoret og faar at vide min cykel kommer med 13,45 flyet fra Delhi, jublende faar jeg fat i en Taxichauffor der kan kore mig de 45 minutter til lufthavnen, vi er undervejs igennem 3-4 checkpoints hvor jeg viser min dokumenter frem og nej jeg skal ikke med flyet ja jeg er paa cykel, ja det er haardt, det gaar nemt og smertefrit men tager dog sin tid, alligevel er vi i god da flyet er 2 timer forsinket, pis det bliver dyrt i Taxipenge det her taenker jeg, ender i sidste ende med at betale 350 kr for at hente cyklen, Soldater med Gevaerer sorger for at ingen uvedkommende kommer ind i lufthavnen og penge skifter fra Chaufforens haender til soldateten for at faa mig igennem kontrollen da mine papirer aabenbart ikke er nok i soldaternes ojne, Bestikkelsen foregar fuldstaendig offentligt som var det det mest naturlige i verden, hvilket det selfolgelig ogsaa er her i Indien. Isdronningen er ikke mere venligsindet end sidst jeg sidst jeg stod ansigt til ansigt med hende, Air India insisterer paa det er min egen fejl at cyklen ikke kom med og forlanger 1000 kroner for at udlevere cyklen, staerkt utilfreds maa jeg hoste op med pengene, og endelig lyser isdronningen lidt op, maske fordi hun putter storstedelen i lommen da jeg gaar.

Katie faar lidt ekstra karlighed tilbage paa husbaden med olie og en fugtig klud, Lufthavnen i Dehli har tydeligvis varet hard ved hende og der er kommet et par ridser gennem plastikken jeg har viklet om for beskyttelsen, den er flere steder revet op i kontrollen. Falder i snak med Tyske Ole der de seneste 4 maneder har vandret paa langs af new Zealands to oer og nu er paa jagt efter nye eventyr her i Indisk Himalaya, Naeste morgen er vi paa jagt efter en cykel til ham, han er ikke helt overbevist og skal lige bruge et par dages betaenkningstid da jeg smutter ud paa landevejen, Katie og jeg smiler, det er squ rart endelig at vaere tilbage paa vejen, det bliver et paa gensyn til Ole, vi aftaler at modes i Leh og en uges tid, og knap 500 kilometer og adskillige hojdemeter senere.

Comments are closed.