Dag 86

Dag 88-90
Dag 85 enter Iran

Vågner mens det er stadig er mørkt, da en stor projektør lyser på mit telt. Kigger forvirret ud. Der står 4 politimænd og kigger på mig. De vil bare lige høre om jeg er alene, om jeg er okay, men ellers intet problem i at sove her på stranden. Lægger mig til at sove igen, – natten er stadig ung. Næste gang jeg vågner, er det manden, hvis grund jeg tror jeg bor på. Han vil bare lige give mig en flok ny plukkede agurker. En helt anden smag en de hollandske vi er vant til i Danmark.

I  byen Rasht er jeg på jagt efter et sted at veksle lidt af mine hårdt tilkæmpede $. Efter besøg i flere banker falder jeg i snak med Amir, der har en stofbutik. Og så skal jeg ellers love for gæstfriheden ruller sig ud. Først veksler han mine dollars til en, håber jeg god kurs. Ellers får han jo cuttet hånden af. Derefter byder han indenfor i stofbutikken. Hurtigt kigger flere af hans venner forbi, og jeg får stukket en telefon med hans engelsktalende bror bosiddende i Dubai i røret, – han vil bare lige sige hej. På trods af Ramadanen er på sit højeste, får jeg stukket to ispinde i hånden, mens jeg sidder og langsomt bliver kølet ned af Aircon i butikken. Lidt efter kommer en kande isvand og en bakke med frokost fra den nærliggende restaurant, – broren oversætter fra Dubai. Det er et par hyggelige timer i selskab med Amir + venner. Han tilbyder jeg kan sove hos ham, men klokken er kun 13, så dagen er endnu ung.

Cykler et par timer inden jeg ser et skilt, der peger mod stranden. En hurtig beslutning og cyklens kurs er sat mod havet. Cykler, cykler og cykler igennem skoven i hvad der synes som en evighed. Til sidst åbenbarer sig en stor bred strand og et lille minisamfund bestående af telte fyldt med drikkevarer, plastikragelse til strandbrug, og udenfor ramadanen masser af restauranter. Stranden er delt sådan at kvinderne og typisk børnene har den ene del af vandet. På den anden side af noget, der bedst kan betegnes som et enormt badeforhæng, bader mændene i ganske små badebukser, – i stor kontrast til de telte kvinderne muntrer sig i/med i vandkanten. Sidder og lytter til musik da en fyr kommer hen og giver mig en cola. No english mumler han, og går igen. Senere kommer han og spørger om et billede, hvilket jeg adskillige gange om dagen bliver spurgt om her i Iran. Det er rart at give lidt igen på min helt egen lille måde oven på den absurde gæstfrihed jeg oplever.

Stiller cyklen ved en fyr der bestyrer en lille kiosk. Han skal nok passe på den. Efter jeg har været i vandet står han klar med en liter isvand til den trætte cyklist. Hvor skal jeg sove spørger han interesseret. Har ikke helt planlagt noget endnu, men sikkert inde i skoven: Intet problem, jeg kan da bare sove hos ham. Mange mennesker kigger forbi for at se på giraffen.

DSC_3772 DSC_3773 DSC_3777 DSC_3779

Dag 88-90
Dag 85 enter Iran