Ændring af planen

Det er efterhånden ved at være tæt på, 2 uger skiller mig og min drøm om en lang lang cykeltur gennem verden. En drøm der virkede ufatteligt urealistisk da jeg for 4 år siden så småt begyndte at drømme, men med hårdt arbejde og sparsommelighed nærmer dagen sig med hastige skridt og jeg er klar er jeg. Eller så klar som man nu kan blive når man skal vende det normale liv i Danmark ryggen.

Desværre har jeg set mig nødsaget til her i 11 time at ændre på planerne for min tur, det har vist sig at være alt for besværligt at skaffe visum til Iran her i Danmark og i Dubai som egentlig var min destination er for dyr til at jeg har råd eller lyst til at sidde og vente 14 dage på at få ordnet visum, og jeg har også mest lyst til at komme på vejen istedet for at bruge den første tid på diverse ambassader når verden nu kigger lige derude.

Derfor valgte jeg den anden dag at ændre min flybillet således at jeg istedet flyver til Tallinn i Estland og cykler ned igennem de baltiske lande, Polen, Ukraine, Moldova, Rumænien & Bulgarien hvor jeg satser på at fange en færge over sortehavet til Poti i et af mine absolutte favoritlande Georgien, Herfra kommer den videre færd til at ligne min oprindelige rute gennem Iran og Centralasien. Men som i kan se allerede inden jeg er kommet afsted ændrer tingene sig og det er dejligt og netop den frihed jeg søger.

Men inden jeg tager afsted har jeg mindst 3 arbejdsdage tilbage og en afskedsfest næste lørdag og et par dage i København inden jeg mandag den 6 April sætter mig i flyet til Tallinn

Jeg glæder mig ufatteligt meget og håber i har lyst til at følge i min færd rundt i verden de kommende år.

Crossing out Plan A and writing Plan B on a blackboard.

 

Comments are closed.