Skt. Petersborg

Moskva – Irkutsk, den store dag.
Who?

Her min første beretning fra det kolde Rusland hvor temperaturen de seneste dage har svinget mellem + 3 til – 2 grader. Turen herover startede med en togrejse fra København-Stockholm, hvor skæbnen desværre ville at jeg sad i kupe med en flok larmende møgunger, men så er det jo godt man har en ipod. Cirka kl 14 ankommer jeg til Stockholm, hvor jeg skal finde frem til siljalines terminal det viser sig sværere end først antaget, og efter et par timers vandren i gaderne er jeg lidt tidspresset og får prejet en taxa. Fortæller hvor jeg skal hen.

Chaufføren siger okay og drejer rundt og hjørnet og med et lumskt smil hiver han 100 kr fra mig, hmm snydt. Om bord på krydstogtskibet Silja Symfoni, finder jeg min hytte og det er da også fint. Indtil jeg vil ind i hytten igen, det kan jeg bare ikke komme da låsen er i stykker, går ned i receptionen og brokker mig. Men lige lidt hjælper det. Det nye kort virker heller ikke efter at have lavet den procedure tre gange får de fat i en tekniker der kan fortælle at låsen er i stykker, No shit Sherlock. Om aftenen får jeg både set bjørn og okay, drag show og nogle russiske gymnaster og spist noget god mad. Næste morgen står jeg ude på dækket under indsejlingen, der muligvis matcher indsejlingen til Oslo, men hold da kæft hvor var det koldt.

Da jeg ankommer til Helsinki, går jeg op og finder en safety box til min rygsæk og går lidt rundt i byen, til frokost spiser jeg nyrøget fisk på et kæmpe fiskemarked ved havnen. Og ellers fordrev jeg tiden med at læse Tøffes bog No Recrets, hård mand ham plæneklipperen. Spiller noget suduko. Havde nu aldrig regnet med det skulle fange mig. Under togrejsen til Skt Petersborg får jeg en forsmag på det gamle kommunistiske land, bliver tjekket i hoved og røv af diverse russiske officerer der spiller smarte med kasketten på skrå.

Jeg har endnu ikke set en Russer smile. Mon det sker? Da jeg ankommer til Skt Petersborg skulle der gerne ha stået en Igor og vente på mig, men det gør der selvfølgelig ikke. Ser et skilt med 2x olsen på det viser sig så at være mig, rigtig russerlogisk logisk. Kommer til hotellet men heller ikke de snakker engelsk, men får et værelse og sikke en udsigt alle pengene værd, udsigten hedder vidst smokey Capel eller sådan noget. Hotellet i sig selv er ellers ikke noget at skrive hjem.

photo
photo
photo
photo
photo

 

Moskva – Irkutsk, den store dag.
Who?